Monthly Archives: marts 2016

“Jeg vil ha’ lov til at hælde lort ud”

… sådan sagde en klient til mig for en del år siden.

Jeg havde et par i terapi, som var ved at gå fra hinanden. Hun ville ikke mere. Én af de ting hun bare ikke ville mere, var at høre på hans evindelige brokkeri. Hver dag, når de mødtes efter arbejde startede hans brokkeri: de mennesker han mødte, var nogle idioter, de kørte for langsomt eller foretog hasarderede manøvrer i trafikken, fodgængere og cyklister var idioter, fordi de gjorde noget, som han ikke syntes var i orden, arbejdskolleger var tåbelige fordi….. Han brokkede sig over sin kone, sine børn – alle anstrengte sig for at genere ham.

Jeg prøvede på forskellige måder at vise ham, hvad det gør ved andre – og især hans kone – hvis man konstant brokker sig. Han var ikke åben for mine tanker og forsvarede sin ret til at mene, som han gjorde. På et tidspunkt lænede han sig frem mod mig og sagde: “jeg vil kraftedeme ha lov til at lukke lort ud”. Jeg sad lidt med håret blæst bagud som efter en tur på cykel ned ad bakke, hvorpå jeg lænede mig mod ham igen og sagde: ” Lort skal ikke ud gennem munden”

Overvej om du “lukker lort ud”. Selvfølgelig må du fortælle din partner om dine problemer. Jeg vil blot foreslå, at du gemmer det til et tidspunkt, hvor din partner har tid til at høre på dig. Du skal også sikre dig, at du fremlægger din problematik, som en relativ kort beskrivelse, af det du oplever. Der er forskel på beskrivelse og brok. Fortæl også, hvad det du oplever gør ved dig – at du bliver ked af det, vred, opgivende, føler dig magtesløs etc. Hvis du har en kærlig partner, vil hun kunne sige: ” jeg kan godt høre på dig, at det er svært og jeg kan også godt forstå, at du er ked af det. Er der noget du kan gøre for at ændre situationen?”

Noget af det mest ukloge – men samtidig også almindeligste – en partner kan gøre, er at komme med løsningsforslag eller sige noget i retning af: “Jeg ville nu…” …. eller  “..hvorfor gør du ikke bare….”.

Når man er ked af det eller på anden måde oprevet, har man brug for forståelse for, at det er sådan, det er. Desværre er vi fra skolen trænet i at skulle løse problemer – være kloge. Det giver bagslag i et kærlighedsforhold. Hvis min partner bare vil løse problemet for mig, oplever jeg mig ikke hørt. Jeg fortæller jo netop om problemet, fordi jeg følelsesmæssigt er oprevet, ked af det eller lignende. Jeg har sandsynligvis ikke fremlagt problematikken for at den anden skal løse den for mig. I så fald bliver rollefordelingen den, at jeg bliver den dumme og min partner den kloge – og jeg er slet ikke blevet mødt, der hvor jeg er: jeg er ked af det. Den følgende bemærkning kunne så være ” Du er f….. også altid så klog” og så er konfliktspiralen sat i gang.

At skyde sin partner ned og sig selv i foden

Skab mere glæde og varme i dit parforhold.

Empati. Bruger du ordet? Jeg oplever ofte, at mine klienter taler om, at de er empatiske. Det er dog ikke det, jeg ser i praksis.

Noget af det, der virkelig kan gøre dig glad, varm og skabe kærlig kontakt, er din partners evne til at lytte og sætte sig ind i, hvad der sker følelsesmæssigt for dig.

Lad mig give to eksempel på, hvor det ikke lykkes:

Kirsten har længe været rigtig ked af sit job. Hun har søgt flere jobs, da der pludselig dukker et tilbud om at komme til samtale. Dette er hendes drømme-job! Hun fortæller sin mand om jobtilbuddet og sammen taler de om, hvad der skal være hendes mindsteløn, for at familiens økonomi stadig hænger sammen. Efter jobsamtalen ringer hun straks til sin mand. Hun er helt euforisk af glæde og begejstring da hun fortæller, at hun ikke bare har fået drømmejobbet, hun har også fået tilbudt 10.000 mere end den løn, hun var indstillet på –  samt firmabil. Hertil siger hendes mand: ” Mon det nu kan betale sig at bruge firmabil?” Hun lukker fuldstændigt af og bliver vred og taler ikke mere til ham den aften. Han forstår ikke, hvad der er sket.

Havde han i stedet sagt:” Jeg kan høre, du er vildt glad. Tillykke min skat. Det må vi fejre. Jeg køber en flaske champagne med hjem. Hvor er det godt gået. Jeg er stolt af dig” så havde han været empatisk, vist hende at han forstod at matche hendes følelse, som er eufori – vild glæde. Han havde været det samme ’sted’, som hende, man kan sige at de havde været samtidige i ordets egentlige forstand. At være på samme sted på samme tid – ikke geografisk men følelsesmæssigt. Dagen efter, når hendes følelsesmæssige tilstand af glæde og sejrsstolthed havde lagt sig lidt, kunne han have foreslået, om de sammen kunne se lidt på tallene, for at finde ud af, om det var en fordel at tage firmabilen.

Eks.2

Tove og Andreas har været kærester i 3 år. De bor hver sit sted, fordi de ikke kan få solgt deres huse. Hun ringer ham op for at fortælle, at hun har fået store problemer med elforsyningen til dele af sit hus. Hun har forsøgt alt for at udelukke, at der er tale om en simpel fejl. Hun har nu haft besøg i flere timer af elektriker, som ikke kan finde fejlen og som derfor vil komme igen 4 dage senere med en anden elektriker, så de sammen kan lokalisere fejlen. Hun har ingen varme i sit hus og temperaturen i fryseren er tæt på 0 grader. Hun er også bekymret for elektriker-regningen.

Da hun er færdig med at fortælle, kommenterer han ikke hendes fortælling. Han forholder sig ikke til det hun fortæller – han bemærker ikke hendes uro og ængstelse. Derimod minder det ham om, at han i sin tid selv har haft en lignende oplevelse. Han måtte kravle rundt i sin krybekælder for at finde fejlen. Han fortsætter sin lange beretning med at fortælle, hvordan han dengang – 20 år tidligere – fornyede hele det elektriske system i sit hus ( en fortælling hun har hørt adskillige gange før).

Han har nok hørt hendes problem og hendes bekymring, men han reagerer ikke på det. Han begynder i stedet at fortælle om sit eget. Det er det jeg kalder at løbe med bolden. Han lytter og i stedet for at forholde sig til det, der bliver fortalt – spille bolden tilbage – løber han med den ved at fortælle sin egen historie. Hun står tilbage … han er løbet ind i sin egen fortælling og verden. Hun oplever sig ikke-hørt, forladt, ensom og skuffet, skuffet over at han ikke forholder sig til det, hun fortæller. Hun lukker af  og bliver måske vred – især hvis denne type situation er tilbagevendende.

Havde han i stedet sagt: ” Jeg kan godt forstå, du er frustreret over, at du ikke har strøm. Det må være svært, at der først er udsigt til, at det hele bliver bragt i orden om endnu 4 dage. Lad os ringe sammen igen i aften, så jeg kan høre lidt mere om, hvordan du har det. Er der noget, du har brug for fra mig lige nu…. er der noget, jeg kan gøre for dig Skat? ”  – så havde hun oplevet sig forstået, mødt, rummet og hørt. Det ville have givet hende en oplevelse af at have en varm og indfølende kæreste og hun ville have elsket ham endnu mere.

Hvis du efter at have læst mit indlæg selv har lignende historier, vil jeg meget gerne høre om dem. Jeg samler på eksempler til min bog om parforhold.

Læs også indlægget om ensomhed.

Kærlig hilsen Eva